February 27, 2016

Udfordring: Påske

Påsken nærmer sig med alle sine fine farver, æg, kyllinger og ikke mindst påskeharen.

Da jeg var lille havde vi en tradition med at bygge påskereder i mit barndomshjems have. Påskerederne blev bygget af kviste og blomster, som mine søstre og jeg fandt rundt omkring i haven. En gang imellem ville påskeharen så komme forbi rederne og lægge nogle farvestrålende indpakkede og lækre chokoladeæg. 
Det kunne holde os godt beskæftigede hele påsken igennem.

Alle disse fantastiske farver og former er derfor omdrejningspunkt for denne udfordring. 

Reglerne er som følger:
Flet noget der er inspireret af påsken.

Det er altså helt frit hvad man vælger at flette, så længe det er noget der knytter sig til påske.
Hvad der skal flettes, hvilke materialer og størrelsen på lapperne er helt op til jer i denne udfordring. Det kunne fx være noget i påskefarver, påskepynt eller påskeformer. 

Når i har et færdigt resultat og vil deltage linker i enten til jeres egen blog, andet billedformidling eller sender et billede til mig, som jeg så selvfølgelig tilføjer på bloggen.

Tidsfristen for at komme med jeres billeder er torsdag d. 31. marts.
Hvis du ikke har mulighed for selv at linke til dit billede, så send billedet til mig i en mail på charmian.delight@gmail.com
Tilføj gerne en lille opskrift til jeres kreation. Altså størrelse på lapper, antallet af lapper og fremgangsmåde.

Hele ideen med udfordringer er at man bliver udfordret og prøver noget nyt man måske ellers ikke ville have kastet sig ud i. Samtidig får man mulighed for at dele, sammenligne, kommentere og få gode råd med på vejen. Alt sammen centreret på vores fælles interesse for at flette tasker og andre fantastiske ting. Dette er altså ikke en konkurrence hvor man kan vinde noget, men som sagt en chance for at udfordre sig selv.

Kom glad og deltag. Jeg vil vente spændt, som da jeg var barn, på at se hvad der ender i min digitale påskerede.

February 26, 2016

Farve Amok - Udfordring slut

Camilla har deltaget i februar måneds udfordring Farve Amok.
Se hendes flotte resultat nedenunder:

Hendes lapper er lavet i målene 4x9
Der er 30 lapper i en ring og der er 6 ringe i det hele
Derudover måler lynlåsen 15 cm

Personligt er jeg stor tilhænger af det ternede look, og det er en dejlig måde at mixe farver på.

Mit eget bidrag til udfordringen har desværre ikke kunnet overholde deadline. Men derfor kommer her stadig et billede af hvor langt jeg er nået.


Jeg er i gang med at prøve noget nyt af, derfor tager det også lidt tid at få den helt færdig, men jeg deler selvfølgelig når den er helt klar.

(Jeg ser mig nødsaget til at tilføje tekst på mine billeder. Jeg hader det ellers selv da det kan fjerne lidt af detaljerne fra ens arbejde. Der er desværre nogle der nupper billederne fra bloggen og bruger dem som deres egne. Derfor jeg set mig nødsaget til det. 
Jeg deler gerne opskrifter og ideer, men mine billeder er frugten af mit arbejde online).

January 29, 2016

Udfordring: Farve amok

Dette er starten på en lang række af udfordringer til dem der elsker at flette, eller dem der gerne vil lære at flette.

Flette udfordringer er en ide, som min kæreste kom med. Vi elsker begge at følge med i udfordringer på andre områder; fx tegne udfordringer og skrive udfordringer. Derfor foreslog min kæreste at dette også kunne være en god ide til min blog og jeg var fuldstændig enig, det lød som en fantastisk ide. Jeg håber at i vil dele denne entusiasme med mig. 

En udfordring går ud på at jeg stiller en opgave her på bloggen og dem der så vil deltage linker enten til deres egen blog, andet billedformidling eller sender et billede til mig, som jeg så selvfølgelig tilføjer på bloggen.
Udfordringerne vil variere og da jeg ved hvor lang tid det kan tage at flette noget, så starter jeg ud med en tidsfrist på en måned

Hele ideen er altså at man bliver udfordret og samtidig får mulighed for at dele, sammenligne, kommentere og få gode råd med på vejen alt sammen centreret på vores fælles interesse for at flette tasker og andre fantastiske ting. 

Februar udfordringen er en udfordring der centrerer om farver.
Nedenunder er der to grupper med seks farver i hver.
Udfordringen går ud på at slå med en terning to gange.
Første gang man slår med terningen finder man det sammen nummer i primære farver, altså den første gruppe, og så har man en farve.
Anden gang man slår med terningen finder man det tilsvarende nummer i supperende farver, altså gruppe to.
Hvis man ikke lige kan finde nogle terninger er det også en mulighed at man lukker øjnene og peger vilkårligt, beder børnene eller andre i nærheden om et tilfældigt nummer mellem 1 og 6. En mulighed er også at bruge en tilfældig tal generator.
Når du står med to farver er udfordringen derefter at flette noget der er kombineret af de to farver. Hvad der skal flettes, hvilke materialer og størrelsen på lapperne er helt op til jer i denne udfordring.

Primære farver
1. Rød
2. Orange
3. Gul
4. Grøn
5. Blå
6. Lilla

Supplerende farver
1. Hvid
2. Sort
3. Grå
4. Brun
5. Sølv
6. Guld

Tidsfristen for at komme med jeres billeder er torsdag d. 25. februar.
Hvis du ikke har mulighed for selv at linke til dit billede, så send billedet til mig i en mail på charmian.delight@gmail.com

Jeg glæder mig til at se hvilke farver i har fået og hvad i får ud af at kombinere dem.