Påsken nærmer sig med alle sine fine farver, æg, kyllinger
og ikke mindst påskeharen.
Da jeg var lille havde vi en tradition med at bygge påskereder i mit barndomshjems have. Påskerederne blev bygget af kviste og blomster, som mine søstre og jeg fandt rundt omkring i haven. En gang imellem ville påskeharen så komme forbi rederne og lægge nogle farvestrålende indpakkede og lækre chokoladeæg.
Det kunne holde os godt beskæftigede hele påsken igennem.
Alle disse fantastiske farver og former er derfor omdrejningspunkt
for denne udfordring.
Reglerne er som følger:
Flet noget der er inspireret af påsken.
Flet noget der er inspireret af påsken.
Det er altså helt frit hvad man vælger at flette, så længe
det er noget der knytter sig til påske.
Hvad der skal flettes, hvilke materialer og størrelsen på lapperne er helt op til jer i denne udfordring. Det kunne fx være noget i påskefarver, påskepynt eller påskeformer.
Hvad der skal flettes, hvilke materialer og størrelsen på lapperne er helt op til jer i denne udfordring. Det kunne fx være noget i påskefarver, påskepynt eller påskeformer.
Når i har et færdigt resultat og vil deltage linker i enten
til jeres egen blog, andet billedformidling eller sender et billede til mig,
som jeg så selvfølgelig tilføjer på bloggen.
Tidsfristen for at komme med jeres billeder er torsdag d.
31. marts.
Hvis du ikke har mulighed for selv at linke til dit billede, så send billedet til mig i en mail på charmian.delight@gmail.com
Hvis du ikke har mulighed for selv at linke til dit billede, så send billedet til mig i en mail på charmian.delight@gmail.com
Tilføj gerne en lille opskrift til
jeres kreation. Altså størrelse på lapper, antallet af lapper og fremgangsmåde.
Hele ideen med udfordringer er at man bliver udfordret og
prøver noget nyt man måske ellers ikke ville have kastet sig ud i. Samtidig får
man mulighed for at dele, sammenligne, kommentere og få gode råd med på vejen.
Alt sammen centreret på vores fælles interesse for at flette tasker og andre
fantastiske ting. Dette er altså ikke en konkurrence hvor man kan vinde noget,
men som sagt en chance for at udfordre sig selv.
Kom glad og deltag. Jeg vil vente spændt, som da jeg var
barn, på at se hvad der ender i min digitale påskerede.